Om Viggo Paludan Nielsen – min morfar

(samlet af Lidden, 2003)

 

Den 22. maj 1906 blev min mor, Else Paludan Nielsen, født - som den første af 2 piger - på Bagsværd Station, kort tid efter at morfar var blevet stationsforstander i en meget ung alder –

han var 25 år gammel.

 

 

Fotografiet viser Viggo i stationsforstander- og telegrafbestyreruniformen 1911

 

Stationsbygningen er (formodentlig) også fra 1906. Den eksisterer stadigvæk, men ejes af Gladsaxe kommune og bruges som pensionistcenter, skakklub mm.

 

 

Foto november 2003

 

Foto november 2003

 

 

Stationsbygningen var en del af den nye "Slangerupbanen", som forbandt Nørrebro (Lygten) med Slangerup. Indvielsen fandt sted den 19. april 1906.

En journalist fra "Dagens Nyheder", som var med på den første tur, skrev overstrømmende:

      Her [efter Stengård] begynder den naturskønne del af turen, Bagsværd Sø med Aldershvile

      Slot tegner sig overordentligt malerisk, og bedre end alle andre Landsbyer på Ruten tager

      Bagsværd sig ud med sine mange gamle Haver og Gaarde, som banen lig  en Slangebugter

      sig ind imellem, Kroen ser man fra oven nedefter og ligesaa Gadelivet, idet man over en

     27Fods Bro passerer Vejen (Bindeledet) til Lyngby i selve Bagsværd. Her, ved Bagsværd

     Station, vil rimeligvis  mange stige ud, thi  her er saare lokkende ….  1)

 

(Billedtekst:) Stationsforstander V. Paludan-Nielsens tegning af Bagsværd Station en sommerdag i 1911. Især efter banens indvielse i 1906 blev naturen ved Bagsværd et yndet udflugtsmål for københavnere. Der var ofte flere tusind rejsende på en søndag. På stationen holdt de lokale vognmænd med hest og vogn, og så gik turen til f.eks. Søpavillionen eller et af traktørstederne i Hareskov.

 

"Yngstemanden" fortæller om sin tid på Bagsværd Station i 1908:

    Det blev for mig 8 dejlige måneder i den smukke egn og sammen med så mange rare mennesker.   

    Min nærmeste foresatte, stationsforstanderen og hans hustru, var to søde og venlige mennesker,  

    og vi kom godt ud af det med hinanden.  

Han fortæller videre om sine erindringer, om arbejdet og livet rundt om stationen, om den kvindelige stationsforstander på Hareskov station, som han bragte brød til kaffen fra bageren i Bagsværd, når hun fik visit af komtesserne fra Aldershvile – og lidt om grevinde Sponneck.,"Grevinden af Bagsværd".

      Hun var et særpræget menneske. Hun elskede at sludre – siddende på bordet, hvor   

      brevsorteringen fandt sted, så både stationsforstanderen og jeg fik del i hendes mange

     oplevelser ude i verden. 2)

 

__________

 

 

 Selskaber her er taget af en professionel fotograf foran stationen. Morfar ses siddende

 tilbagelænet på forreste række:

 

 

__________

 

 

Mor (og 2 år senere moster Grethe) startede sin skolegang på Bagsværd Kostskole, der blev

     til som privatskole allerede i 1908. … Blandt forældrene til eleverne var 3 præster,

    4  stationsforstandere og en række proprietærer. Mødetiderne var tilpasset

    Slangerupbanens køreplan.

 

Om vinteren deltog eleverne efter skoletid i kælkekonkurrencer på Højnæsbjerget, både som aktive, som vagter og samaritter.

    Kælkekonkurrencerne var ikke blot børnenes fornøjelse… et resultat af den voksende frilufts- og

    sportsinteresse i de højere sociale lag på dem tid.

Der blev kørt på 1-, 2-, 3-, 4- og 5-mandskælk. Der var sølvpræmier, pressen mødte op, og der kunne være op til 5.000 tilskuere.

Morfar Viggo deltog aktivt i etableringen af kælkebakken sammen med andre agtværdige Bagsværd-borgere. 3)

Sophus Falck (stifteren af Falcks Redningskorps) stiftede i 1910 "Vinteridrætsforeningen", i første omgang med tilholdssted i Ulvedalene i Dyrehaven. Af forskellige økonomiske årsager søgte han efter andre "gode bakker" og fandt så Højnæsbjerg i Bagsværd. Med tilladelse fra Skovvæsenet rykkede Falck 17 grantræer op, men

    yderligere 6 træer stod i vejen for kælkningen, kun én kælk ad gangen fik lov at køre ned,

og ambulancehjælp blev fast stationeret om søndagen.

 

 

At der desuden kunne løbes på skøjter

     både på Bagsværd Sø og på Kobberdammene – de to små smukke søer lige ved kælkebakken –   

     anså man for at være særdeles heldigt, for så kunne det ene jo supplere eller erstatte det andet.

     Fra Slangerupbanens side (driftbestyrer, cand. polyt. V.Boserup og stationsforstander,

     postmester og telegrafbestyrer V.Paludan Nielsen i Bagsværd) ville der blive gjort alt for at

     imødekomme sportsfolkenes behov, så snart sneen og frosten kom. Der skulle indsættes

     gennemkørende ekstratog – 24 i hver retning – dagligt mellem København og Bagsværd i

     halvtimes drift og med pakvogne til kælke og andet grej. … Vedrørende forfriskninger havde

     foreningen arrangeret sig med værten på Bagsværd Kro, og skovløber Lars Andersen i   

    "Krathuset".

 

På Gladsaxe Kommunes hjemmeside, læser man bl.a.

Som nævnt satsede baneledelsen efter Slangerupbanens indvielse på Bagsværd sø og    Hareskovene som regulære turistattraktioner i konkurrence med Dyrehaven. Både sommer og vinter blev der indsat særlige udflugtstog på banen. Fra 1910 til 1914 blev der sommermånederne igennem arrangeret måneskinsture i Hareskovene hver tirsdag og fredag.

I vinteren 1912 lagde baneledelsen op til de helt store vintersportsfestligheder. Den nye kælkebakke på Højnæsbjerget viste sig nemlig at være et godt trækplaster. I januar 1913 afholdtes en stor isfest på Bagsværd sø, hvor man bl.a. kunne se et stort snedronningepalads, som grevinden af Bagsværd havde ladet opføre. Fortsættes på hjemmesiden Gladsaxe Kommune - Bagsværd, historie

__________

Banen udviklede sig tilfredsstillende til hen i mod 1920, hvor en voldsom stigning i kulpriserne efter krigen betød takststigninger; men den alvorligste trussel viste sig i 20'erne: automobilet. Det viste sig især vanskeligt at fastholde godstrafikken. I 1929 overtager kommunerne banen og startede en nødvendig modernisering med bl.a. diesellokomotiver.

 

 

Noter

 

1 )   "København-Slangerupbanen" i

    Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune: Årsskrift 1975.

    Også artiklerne "På Bagsværd Station år 1908" og "Bagsværd – fra landsby til villaby",

    Årsskrift 1974   giver fin indsigt i banens og byens udvikling op igennem 1.halvdel af 1900-tallet.

 

2)   Den "fine" karaffel i Hareskov var hendes, med et S indgraveret slyngende sig om et træ og med

    krone over:

 

 

 

3)  Se artiklen "Vintersport i Bagsværd", fra Årsskrift 1979